Årets Pressefoto 2021

Sigrid Nygaard/Dagbladet Information

NICOLAI, STORM, MARTIN – OG EN RUGEMOR I COLUMBIA: Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Beslutningen om at få et barn med en rugemor har været langvarig og krævet mange overvejelser. Stadig flere barnløse par stifter familie ved hjælp af en rugemor. Men kommercielt rugemoderskab er ulovligt i Danmark, så parrene må bruge udenlandske bureauer.

Billedet vandt også førsteprisen i kategorien Årets danske hverdagsbillede

Årets Pressefotograf  (kollektion)

Jacob Ehrbahn /Politiken 

NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: Kurdiske mænd fra Kirkuk i Irak luner sig ved et bål i udkanten af den franske havneby Dunkerque, hvor mere end 1000 flygtninge og migranter har slået lejr. De har alle hutlet sig op gennem Europa med en drøm om et bedre liv i Storbritannien – derfor planlægger de fleste at krydse Den Engelske Kanal i en af de små gummibåde, som smuglerne sen- der afsted. Andre vil prøve med lastbiler. Lige nu er vejret dårligt, så folk hober sig op i lejrene. For få dage siden druknede 27 mennesker, da en båd kæntrede. Alligevel er folk villige til at tage chancen. 

(Billede 1 i kollektion på 5)

Årets Pressefotograf (kollektion)

 LIVET EFTER EN VOLDTÆGT: Ida (opdigtet navn) bliver i timevis tilbageholdt i en lejlighed og prøver flere gange at flygte. Gerningsmanden ender med at voldtage hende i kælderen under boligblokken. Hun fortæller om overgrebet i et projekt, hvor vi tager med en række kvinder tilbage til gerningssteder og sammen skaber billeder, der viser, hvad seksuelle overgreb forårsager. “Jeg kan genkende den følelse af at være fortabt, være opgivende, og den altoverskyggende udmattelse. Det var faktisk befriende at komme tilbage og få stedet afmystificeret. Jeg fik samlet en del af mig selv op, som jeg efterlod for 14 år siden.” 

(Billede 2 i kollektion på 5)

Årets Pressefotograf (kollektion)

Jacob Ehrbahn /Politiken 

NÅR SKINDET BERETTER: Alexander Khan er 68 år og fik sin første tatovering for tre år siden – nu har han rigtig mange. Flere af dem vidner om en mand, der har levet et hårdt liv på kanten af samfundet. Der er datoer, som markerer løsladelse fra fængslet. Symboler, som markerer en tid i bandemiljøet. Der er reptiler, en blæksprutte, det kinesiske dragetegn og gamle stammesymboler. “Jeg elsker mine tatoveringer, og jeg stopper ikke, før hele min krop er tatoveret. Hver tegning markerer en periode i mit liv, også de dårlige, for jeg vil gerne huske det hele. Kroppen er min dagbog.” 

(Billede 3 i kollektion på 5)

Årets Pressefotograf (kollektion)

FODBOLDFEBER: Den 3. juli 2021 spiller det danske herrelandshold sig i EM-semifinalen ved at slå Tjekkiet 2-1 på det olympiske stadion i Baku. Straks efter sejren koger Københavns gader og stræder over i en sejrsrus, hvor alle er røde og hvide og står sammen side om side. Sommeraftenen synes uendelig, og alle har glemt alt om håndsprit, afstand og coronapandemien. Gothersgade kl. 21:13. 

(Billede 4 i kollektion på 5)

Årets Pressefotograf (kollektion)

 EFTERLADT: En onsdag morgen i januar 2021 lagde en ung gymnasieelev sig ud foran et tog i Nordsjælland. En mor, en far og en søster mistede deres elskede søn og bror. Hele verden mistede Jens Kristian, som var klog, kærlig, vellidt og sjov. FCK mistede en af deres største fans. Ingen havde set det komme, der var ingen tegn. Familie og venner måtte tage afsked ved en coronabisættelse i familiens indkørsel. Rustvognen kørte væk til tonerne fra Metallica, og familien lever videre med en stor sorg, et mysterium og en ærgrelse over, at Jens Kristian ikke havde overblikket til at række ud efter hjælp – hvis bare han havde rakt ud. 

(Billede 5 i kollektion på 5)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold/Berlingske

MEN IN BLACK: Tilhængere af Men In Black kalder sig selv for frihedskæmpere, mens kritikere bekymrer sig om deres aggressive facon. Klædt i sort og bevæbnet med fyrværkeri har gruppen i år arrangeret højlydte demonstrationer, der har ført til voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter. Men In Black opstod under coronanedlukningen som en protest mod regeringens restriktioner og er blevet et samlingspunkt for coronaskeptiske danskere. Flere deltagere iklædte sig Forsvarets uniformer under Men In Blacks demonstrationer. Det kulminerede i år, da en håndfuld uniformerede deltagere med militær baggrund udførte en eksercits under en demonstration den 10. april 2021. Forsvaret har officielt taget afstand fra deltagelsen, “da det ikke foreneligt med Forsvarets værdier.” 

(Billede 1 i serie på 8)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold/Berlingske

MEN IN BLACK: Demonstrationen lørdag den 9. januar 2021 endte i voldsomme kampe mellem Men In Black og Københavns Politi. Ifølge en politirapport blev 16 betjente ramt af sten, fyrværkeri eller øldåser, mens det kampklædte politi svarede igen med hævede knipler, hvoraf flere demonstranter blev ramt i hovedet. 

(Billede 2 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold/Berlingske

MEN IN BLACK: Omkring 1000 personer deltog i Men In Blacks demonstration den 23. januar 2021. Bevægelsen har haft stor succes med at rekruttere nye tilhængere på sociale medier, hvor de har 25.000 følgere på Facebook. Her poster de velproducerede videoer til lyden af deres eget soundtrack med navnet ‘Mette Ciao.’

(billede 3 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold/Berlingske

MEN IN BLACK: En dukke, der forestillede Mette Frederiksen, blev under en demonstration hængt op i en pæl iført et skilt med ordene: “Hun må og skal aflives!” Teksten henviste til regeringens indgreb mod minkavlerne. Tre mænd blev tiltalt for overtrædelse af paragraf § 119 i straffeloven, der handler om trusler eller vold mod offentlige ansatte. Derudover blev en kvinde i Aarhus anholdt og sigtet, fordi hun delte et foto af dukken i en facebookgruppe. 

(Billede 4 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold/Berlingske

MEN IN BLACK: Kampklædte betjente stillede sig på række og blokerede for demonstranterne den 9. januar 2021, da Men In Blacks tilhængere forsøgte at marchere gennem Strøget i København. Ruten var ikke en del af det oplyste program ifølge po- litiet. Demonstranterne nægtede at stoppe, og politiet opløste demonstrationen og stormede mod demonstranterne. I alt blev 18 anholdt. 

(Billede 5 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Danmark (vinder) (serie)

Mathias Svold/Berlingske

MEN IN BLACK: “Frihed for Danmark, vi har fået nok,” lyder et af Men In Blacks kampråb. Demonstrationerne er kendetegnet ved, at deltagerne lyser gaderne op i et rødt skær af romerlys, som til forveksling ligner optog i forbindelse med fodbold. Politiet håndterer også demonstrationerne på samme måde, som de gør ved højrisikofodboldkampe og mener, at flere af bagmændene bag Men In Black har forbindelse til hooliganmiljøet omkring Brøndby.

(Billede 6 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Danmark, 2. pris

Jacob Ehrbahn /Politiken

SEMIFINALEPLADS! Den 3. juli 2021 spiller det danske herrelandshold i fodbold sig i EM- semifinalen ved at slå Tjekkiet 2-1 på det olympiske stadion i Baku. Straks efter sejren koger Københavns gader og stræder over i en sejrsrus, hvor alle er røde og hvide og står sammen side om side. Sommeraftenen synes uendelig, og alle har glemt alt om håndsprit, afstand og coronapandemien. 

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)  

Jacob Ehrbahn /Politiken

 NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: I udkanten af de franske havnebyer Dunkerque og Calais har tusindvis af flygtninge og migranter slået lejr. De har alle hutlet sig op gennem Europa ad forskellige ruter med en drøm om et bedre liv i Storbritannien – derfor planlægger de fleste at krydse Den Engelske Kanal i en af de små gummibåde, som smuglere sender afsted. Andre vil prøve med lastbiler. Lige nu er vejret dårligt, så folk hober sig op i lejrene. For få dage siden druknede 27 mennesker, da en båd kæntrede. Alligevel er folk villige til at tage chancen. Håbet og drømmen om et bedre liv på den anden side af kanalen er stærk. Farhad Noori, 54 år, er flygtet fra Iransk Kurdistan. Han har boet to nætter i et lille telt i en lejr ved nogle nedlagte jernbanespor i udkanten af Dunkerque. Det er primært kurdere fra Iran og Irak samt en mindre gruppe afghanere, som bor her. I nat har det sneet.

(Billede 1 i serie på 8)

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: En mindre NGO har rullet en varevogn ind i en improviseret lejr i udkanten af Dunkerque og slået et klapbord op, hvorfra de deler varm mad ud. De fleste i lejren er enlige mænd, men her er også familier med børn.

(Billede 2 i serie på 8)

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: I en lejr i et lille skovområde, der grænser op mod et villakvarter i udkanten af Calais, pakker en gruppe sudanesiske unge mænd deres ejendele i plastikposer og gemmer dem i træerne, inden politiet kommer for at smide dem væk og tage deres ting. Mændene ved, at politiet kommer hver anden morgen. Det er en del af myndighedernes strategi om at stresse flygtninge og migranter og forhindre dem i at bygge mere etablerede lejre i byen. Ingen ønsker en ny permanent lejr i Calais som ‘The Jungle’, en lejr som kampklædt politi ryddede med tåregas og bulldozere i 2016, som husede op mod 10.000 mennesker.

(Billede 3 i serie på 8)

 Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: En gruppe unge kurdiske mænd fra Iran og Irak varmer sig ved et bål. De har været i Dunkerque en uge og venter på en chance for at komme til Storbritannien. Der er to måder at gøre det på, og begge er sat i system af smuglere. En plads på en gummibåd med ca. 50 mennesker ombord koster 2.500 pund, og prisen for at blive smuglet om bord i de lastbiler, som krydser kanalen med færge eller kører gennem tunnelen under kanalen, koster omkring det dobbelte. De fleste tager den billigste løsning, som også er langt den farligste.

(Billede 4 i serie på 8)

 Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: Pascaline Delaby er en af de mange lokale, som hjælper flygtninge og migranter. I dag har hun fyldt sin bil til bristepunktet med mad, sko, telte, soveposer og tøj, som hun deler ud i lejren ved de nedlagte jernbanespor. Ud over dette private initiativ er hun aktiv i den mindre NGO SALAM, som også uddeler mad i lejren. 

(Billede 5 i serie på 8)

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: Mange små NGO’er hjælper flygtningene og migranterne med mad og andre fornødenheder. Care4Calais har i dag stillet en benzindrevet ge- nerator op og forbundet den til en masse stik- dåser. Det er en kærkommen mulighed for at få opladet sine mobiltelefoner og powerbanks. 

(Billede 6 i serie på 8)

 Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: Rebwar Baghri, 34 år, spiser morgenmad og drikker varm mælk i sit telt. Han er flygtet fra den irakiske del af Kurdistan. Den seneste måned har han boet i forskellige lejre i området omkring Dunkerque.

(Billede 7 i serie på 8)

Årets Nyhedsbillede, Udland (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

NÆSTE STOP STORBRITANNIEN: Politiet har ryddet en lejr i udkanten af Dun- kerque, og lejrens beboere bliver bedt om at forsvinde – men ingen ved, hvor de skal forsvin- de hen. En motorcykelbetjent sikrer sig, at en kurdisk mand forlader området. Så snart politiet er væk, bliver lejren genetableret, men bebo- erne ved godt, det blot er et spørgsmål om tid, inden de igen bliver smidt væk ... 

(Billede 8 i serie på 8)

Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg/Politiken/DMJX

OVERSVØMMELSEN DER TOG TYSKLAND PÅ SENGEN: Natten mellem den 14. og 15. juli 2021 forvandlede kraftig regn den normalt harmløse Ahrflod i den vestlige del af Tyskland nær Bonn til en naturkatastrofe, der oversvømmede dalen og dræbte 133 mennesker. Med 179 dødsfald er oversvømmelserne den mest dødelige naturkatastrofe i Tyskland siden Nordsøfloden i 1962. Den uventede naturkatastrofe har kastet sin skygge over det tyske kansler- valg og ført til et øget fokus på en mere bæredygtig klimapolitik i den tyske befolkning. Ødelagte landsbyer langs floden Ahr, hvor vandstanden steg til 8 meter over normalen. Landsbyen Schuld, med mindre end 1.000 indbyggere, ligger i dette område ved floden. Her bor familien Himmes. Familien tilhører den ene halvdel af den tyske befolkning, der ikke havde en forsikring mod oversvømmelser. 

(Billede 1 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg/Politiken/DMJX

OVERSVØMMELSEN DER TOG TYSKLAND PÅ SENGEN: 21-årige Tim Himmes og hans kæreste, 19-årige Lea Smetiprach, er hjemme ved Tims ødelagt familiehus i den lille landsby Schuld. Familievirksomheden – en omrejsende forlystelsespark – blev totalt ødelagt af oversvømmelsen. “Alt, jeg vil gøre, er at genopbygge vores hus og familievirksomhed, så det kan fortsætte længe efter min far,” siger Tim Himmes.

(Billede 2 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg/Politiken/DMJX

OVERSVØMMELSEN DER TOG TYSKLAND PÅ SENGEN: En ødelagt butik ud mod hovedvejen i Schuld. De fleste af de døde i Tyskland levede langs de to relativt små floder Ahr og Erft. Lokal statistik viser, at at, tre ud af fire beboere ved Ahr blev ramt mere eller mindre direkte af oversvømmelserne. 

(Billede 3 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg/Politiken/DMJX

OVERSVØMMELSEN DER TOG TYSKLAND PÅ SENGEN: Tims far, 73-årige Arno Himmes, har boet i Schuld i mere end 40 år. Det var her, han byggede sit livsværk – en omrejsende forlystelsespark – sammen med sin kone Birgitte Himmes og deres tre børn. Over natten blev Arnos livsværk og familievirksomhed totalt ødelagt. Da floden svulmede og hærgede hele dalen og beskadigede de fleste huse i landsbyerne. “De fleste af vores store vogne med forlystelser var parkeret rundt om huset. To karruseller, en tombola, en pandekagevogn og to skydekabiner, som var 11 meter lange. Bilerne blev også revet fra hinanden. Alt er væk,” siger Arno Himmes.

(Billede 4 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg/Politiken/DMJX

OVERSVØMMELSEN DER TOG TYSKLAND PÅ SENGEN: Campingvogne langs vejen ved Schuld. Kastet og ødelagt af vandmasserne. Den samme slags campingvogne, som familien Himmes havde til deres mobile forlystelsespark, før naturkatastrofen bar deres elskede forretning væk.

(Billede 5 i serie på 6)

Årets Nyhedsbillede, Udland (2. pris) (serie)

Jesper Houborg/Politiken/DMJX

OVERSVØMMELSEN DER TOG TYSKLAND PÅ SENGEN: 15-årige Emily Himmes, Arnos datter, står i stueetagen i familiens hjem. Jorden på væggen over hendes hoved markerer højden af vandmasserne under oversvømmelsen. “Her stod mine forældres seng. Vi havde lige købt den for 2.000 euro, og de havde kun sovet tre nætter i den,” fortæller Emily Himmes. Landsbyen Schuld, Tyskland.

(Billede 6 i serie på 6)

Årets Portræt, enkeltbillede (vinder) 

Martin Bubandt/freelance

DRONNINGENS SIDSTE VINK: Der er visse personer, som indeholder flere facetter & historier end nor- malen. Det er disse ansigter, som nok altid vil være brændt fast i vores hukommelse. Ansigter, som gennem årtier har vugget den danske folke- sjæl – og uden nærmere eftertanke er blevet en institution i den danske kulturarv. Efter fire årtier stopper en af landets fineste & dygtigste skue- spillere med at lave Cirkusrevyen. Toppen af Bakken er nået, og udsigten skal for en stund nydes ... Tak for oplevelserne, Ulf, og tak, fordi vi lever i en tid, hvor en konge også kan være en dronning ... 

Årets Portræt, enkeltbillede (2. pris)

Jens Juul/freelance

 FORLAD DIG PÅ KÆRLIGHED: Kunstner Lars Helweg, 77 år, omfavner sin muse og model Lillan Dyhr, 68 år, i den lejlighed, de deler på Christianshavn. Som han står med armen om den nøgne Lillan og et stort drenget smil, udsender Lars en teenageagtig vibe. Samtidig støtter han sig til en stok, og de mange år, de har levet, ses på deres kroppe. Det samme gør kærligheden og roen. Jeg er! Jeg elsker! udstråler han. Lars og Lillans arbejdsforhold udviklede sig til kammeratskab og kærlighed, og under coronaen har det været afgørende, at de har haft hinanden. I livet har man nemlig brug for så meget mere end blot fysisk støtte. 

Årets Portræt, serie (vinder)

Sofia Busk/freelance 

NAIROBIS DØTRE: I skyggen af covid-19 spreder en skjult epidemi sig i Nairobis slum: Misbrug og voldtægt af piger. Ramt af lockdown og fattigdom lader gerningsmænd vreden gå ud over de mest sårbare. I Kenya steg seksuel vold mod kvinder med 93 % i coronaåret 2020. Præsident U. Kenyatta kalder det ‘en national krise’ og lover at ende volden. Kritikere tvivler. Imens slås piger som Vera, Fraciah og Esther med traumer fra voldtægt – og med at elske et barn, de ikke har ønsket. Vejen tilbage i uddannelse er lang. Covid-19 risikerer globalt at smadre årtiers fremskridt i kvinders liv, advarer FN. Fraciah, 18 år. Mor til Adier, 3 mdr. og Karis, 3 år. Begge drenge er et resultat af voldtægter. De bor alene i slummen Viwandani, Nairobi: “Da jeg blev gravid med min første søn, bortviste min mor mig i skam. Jeg måtte spørge fremmede om et sted at sove eller lidt mad. Sidste år mødte jeg så en fyr, som sagde, han ville gifte sig med mig. Han tvang mig til sex. Da jeg havde født vores søn, begyndte han at slå mig, og det blev værre og værre. Til sidst forlod jeg ham og fandt dette lille hjem. Ingen har lært mig, hvordan man passer et barn. Jeg prøver på egen hånd, og jeg synes, jeg gør det o.k.”

(Billede 1 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Sofia Busk/freelance

NAIROBIS DØTRE:Viwandani slum. Over halvdelen af Nairobis 5 mio. indbyggere lever i slumområder som Viwandani, men slummen dækker blot 6 % af hovedstadens areal. Her er 50 familier per toilet, åbne kloakker og mangel på rent vand. NGO’en Plan International fortæller om tilfælde under coronaen, hvor piger har følt sig presset til at yde sex mod at få adgang til hygiejnebind. Ifølge Verdensbanken har covid-19 økonomisk ramt verdens slumområder hårdest. I maj 2021 sagde hver tredje bybo i Kenya, at de havde droppet mindst ét måltid mad den forgangne uge. Blot 8 % af Kenyas befolkning er færdigvaccineret. 

(Billede 2 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Sofia Busk/freelance

NAIROBIS DØTRE: Dylan og Brian, 1 år. Tvillingerne kom til verden sidst i 2020 efter deres mor var blevet voldtaget af sin stedfar. Hun gik til politiet, men de kunne ikke hjælpe. I et studie fra Nairobi Universitet meldte 12 ud af 70 voldtægtsofre forbrydelsen til politiet. Mistilliden er stor. Politifolk er selv af og til under anklage for voldtægt. Dylan og Brian bor uden deres mor i Maisha Girls Safe House i Nairobi. Her driver Florence Keya et privat hus, hvor voldtægtsofre kan sove, spise og hjælpe hinanden. Beboerne er 10-18 år. De unge piger passer også Dylan og Brian, mens deres mor går i skole nordpå.

Årets Portræt, serie (vinder)

Sofia Busk/freelance

NAIROBIS DØTRE: Phellisia, 16 år, gravid i 8. måned. Phellisia venter en dreng. Hun blev smidt ud hjemmefra, da moderen indså, at Phellisia var blevet gravid efter en voldtægt. Hun bor på Maisha Girls Safe House med 24 piger og børn. “Jeg kan godt lide at være sammen med de andre piger. De behandler mig, som deres egen søster, og det elsker jeg. Det er svært for mig at skulle være mor nu. Jeg vil bare fortsætte min uddannelse, så jeg kan nå min drøm. Jeg vil være læge og hjælpe piger som mig selv. Min søn skal vide, at hans far ikke er en god person. Han må ikke vokse op og blive som ham.” Pellisia fødte i januar 2022 en rask dreng. 

(Billede 4 i serie på 8)

Årets Portræt, serie (vinder)

Sofia Busk/freelance

NAIROBIS DØTRE:Rebecca, 18 år, gravid i 4. måned. Mor til Aiden, 3 år. Bor med sine forældre i et blikskur i Viwandani. Ekskæresten tvang Rebecca til ubeskyttet sex, og hun fik Aiden. Nu er Rebecca gravid igen, efter at en fremmed voldtog hende: “Jeg ville elske at få barnet fjernet. Jeg vil ikke have børn, der skal lide. Det er allerede et mareridt. Jeg kan ikke engang forsøge mig selv. Først må jeg spare op til en abort, og ellers må jeg efterlade barnet på hospitalet.” Ifølge NGO’en Center for Reproductive Rights, dør 2.600 kenyanske kvinder årligt på grund af illegale aborter med fx nåle eller blegemiddel.

Årets Portræt, serie (vinder)

Sofia Busk/freelance

NAIROBIS DØTRE:Veronika, 15 år, og Sami, 5 mdr.. “Nogle gange kan jeg ikke sove. Jeg ser på Samuel og tænker på, hvad der skete den søndag, jeg blev voldtaget af præsten. Jeg kendte ham ikke – kom ikke i hans kirke. Da jeg blev gravid, ville jeg begå selvmord. Politiet sagde, jeg ikke måtte fortælle ting, jeg ikke var sikker på. Jeg kunne ikke bevise voldtægten. Da Samuel lige var født, kunne jeg ikke lide at være sammen med ham. Nu, hvor jeg ser ham vokse, kan jeg lide ham lidt bedre. Men det er stadig svært. Jeg elskede engang at danse ballet. Det gav mig energi. Jeg har ikke mistet håbet – en dag kommer dansen tilbage.” 

Årets Portræt, serie (vinder)

Sofia Busk/freelance

NAIROBIS DØTRE: Mercy, 14 år. En aften under coronalockdown stod Mercy alene foran sit hjem i slummen Viwandani. Pludselig greb en mand fat i hende og tvang hende ind i sengen. Efter voldtægten flyttede Mercy og hendes familie til et nyt hus. Sengen står her endnu. Under coronaen er langt flere børn udsat for seksuel vold, fastslår flere parter. Ofrene er blevet yngre, ned til 10-12 år, siger Mohammed Cardenas, læge ved Nairobis Mama Lucy Kibaki Hospital. “Folk er ude af den, og mange er hjemme på grund af restriktioner og mangel på arbejde. De lader frustrationerne gå ud over børnene. Regeringen må handle nu.”

Årets Portræt, serie (vinder)

Sofia Busk/freelance

NAIROBIS DØTRE:Esther, 16 år og Hiram, 8 mdr. I de første 3 mdr. efter lukningen af Kenyas skoler i marts 2020 blev 152.000 teenagere gravide, anslår NGO’en Global Citizen. Det er 40 % flere end normalt. Esther blev antastet af en fremmed på gaden, som voldtog hende. Da skolerne genåbnede i januar 2021, fortalte regeringen, at 250.000 skolepiger ikke var mødt op. For flere end halvdelen af de 10-19-årige skyldtes det graviditet, eller at de var blevet gift. Esther er heller ikke tilbage i skole. Hun bor i Maisha Girls Safe House. Florence Keya forsøger at hjælpe pigerne tilbage i skole. Nogle piger bor her i flere år.

Årets Portræt, serie (2. pris)

Magnus Hove Johansson/Dagbladet Information/DMJX 

 GITTE VON G SÆLGER PORNO PÅ ONLYFANS: JEG HAR ALTID VÆRET IVÆRKSÆTTER, SÅ DET FØLES HELT NATURLIGT: Platformen OnlyFans har gjort det let at sælge seksuelt indhold på nettet. Er det et progressivt nybrud, der giver magten og profitten tilbage til pornoens aktører? Eller en digital glidebane, der normaliserer pornoproduktion og udvisker personlige grænser? 41-årige Gitte Von G fra Hornbæk er ikke i tvivl: Hun synes, det er det fedeste. Gitte Von G har fået lavet større læber, fået fjernet hud på øjenlågene, fået lavet brysterne større, fået strammet huden på maven, fået gjort bagdelen større, og så har hun fået rettet kønslæberne efter tre fødsler. Dem er hun stadig ikke helt tilfreds med, men der gælder mange regler i forhold til operationer i underlivet, fortæller hun. Samlet har hendes fremtoning kostet over 300.000 kroner. “Jeg elsker det her look. Jeg får ikke lavet noget, for at det skal se naturligt ud.” 

(Billede 1 i serie på 5)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Magnus Hove Johansson/Dagbladet Information/DMJX

GITTE VON G SÆLGER PORNO PÅ ONLYFANS: JEG HAR ALTID VÆRET IVÆRKSÆTTER, SÅ DET FØLES HELT NATURLIGT: OnlyFans er en onlineplatform, hvor såkaldte content creators kan producere og udgive indhold, som andre brugere kan abonnere på for et beløb svarende til mellem 30 og 315 kroner om måneden. Beløbet varierer, alt afhængigt af hvor populær og eftertragtet den pågældende udøver er på andre sociale medier. Det er nemlig ikke muligt at reklamere for sig selv på OnlyFans, og derfor tiltrækker content creators hovedsageligt abonnenter gennem deres andre sociale platforme. 

(Billede 2 i serie på 5)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Magnus Hove Johansson/Dagbladet Information/DMJX

GITTE VON G SÆLGER PORNO PÅ ONLYFANS: JEG HAR ALTID VÆRET IVÆRKSÆTTER, SÅ DET FØLES HELT NATURLIGT: Gitte stirrer vedholdende ind i kameraet, mens hun skifter position. Hun rører ved sig selv og sutter på sine fingre. Så begynder hun at tælle ned fra ti. Hun vil gerne have den imaginære seer til at komme ud over sine bryster. Da hun når til et, lader hun som om, hendes bryster bliver dækket med sæd. Hun smiler stort. “What a big, sexy mess. I better go to work now,” siger hun og vinker farvel til kameraet. Der lyder et højt pling fra telefonen, idet hun slukker for optagelsen.

(Billede 3 i serie på 5)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Magnus Hove Johansson/Dagbladet Information/DMJX

GITTE VON G SÆLGER PORNO PÅ ONLYFANS: JEG HAR ALTID VÆRET IVÆRKSÆTTER, SÅ DET FØLES HELT NATURLIGT:Som 18-årig blev Gitte Von G selvstændig. Hun åbnede en café på torvet i Helsingør, hvor hun blandt andet solgte is. Da is ikke sælger så godt om vinteren, tog hun på en julepyntsmesse i Frankfurt for at søge inspiration, og kort tid efter begyndte hun at sælge julepynt i de kolde måneder. Senere overtog hun et konditori, og hun gav sig også i kast med et smykkefirma. “Jeg har altid været iværksætter og været vant til at sælge alle mulige produkter. Derfor føles det også helt naturligt, at det nu er mig selv, der er produktet,” siger hun. 

(Billede 4 i serie på 5)

Årets Portræt, serie (2. pris)

Magnus Hove Johansson/Dagbladet Information/DMJX

GITTE VON G SÆLGER PORNO PÅ ONLYFANS: JEG HAR ALTID VÆRET IVÆRKSÆTTER, SÅ DET FØLES HELT NATURLIGT: Gitte Von G bor sammen med sin mand og deres tre børn i et stort hus i Hornbæk. Hun arbejder til daglig med økonomisk analyse, men er lige gået ned på 30 timer om ugen, fordi hun samtidig bruger omkring 40 timer ugentligt på OnlyFans og andre sociale medier. Oven i det er hun ved at uddanne sig til sexolog og parterapeut, fordi hun godt ved, hun har “en udløbsdato,” som hun siger.

(Billede 5 i serie på 5)

Årets Sportsbillede (vinder)

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

STILHEDEN I PARKEN: Danmark spiller EM åbningskamp mod Finland. 15.900 festklædte tilskuere lukkes ind i Parken, og der skal være fest. I det 43. minut falder Christian Eriksen om med et hjertestop. Aldrig har Parken været så stille. Spillerne slår ring om deres holdkammerat, der ligger på banen og får hjertemassage. Der går meget lang tid i uvished. Christian Eriksen køres til Rigshospitalet, og da meldingen kommer om, at han er vågen og stabil, kan der høres et lettelsens suk i Parken. 

Årets Sportsbillede( 2. pris)

Ólafur Steinar Rye Gestsson/freelance

ISKAR: Ekstremsportkonkurrence: En gruppe mænd og kvinder dyster i 26 timer i forskellige ekstreme udfordringer af fysisk og psykisk karakter i den jyske natur. Efter en nat uden søvn med diverse prøvelser skal deltagerne spise to Sunlolly-is, mens de sidder i et vandkar fyldt med isterninger. Mange af deltagerne bruger de 26 timer for at afprøve deres egen styrke i jagten på at blive optaget i enten Jæger- eller Frømandskorpset. 

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Oscar Scott Carl/freelance

DRENGENE PÅ FJELDVEJ: Det her er et kig ind bag væggene på et lille børnehjem på toppen af Fjeldvej i det centrale Nuuk. Det er et kig ind i fem drenges ualmindelige almindelige hverdag. Fem drenge, som er en del af statistikkerne for omsorgssvigt, men som også er meget mere end det. De er først og fremmest drenge. Teenagedrenge. Som mødes med pigerne under halvtaget ved folkeskolen. Som kunne bruge alle vågne timer med blåt skær i øjnene og spil-controlleren mellem hænderne, og som har brug for omsorg og faste rammer. Det her er drengene på Fjeldvej. Ameralikfjordens lerbund. Poul og Siiva kaster sig ned i den brune lerbund og glider på maven. De griner. Tager tilløb og gør det igen. Slås lidt for sjov og hjælper hinanden op igen. Sådan fortsætter legen de næste par timer. Drengene er på jagttur med de to medarbejdere Maligiaq og Anninguaq. De har slået lejr i bunden af Ameralikfjorden og tidevandets tilbagetrækning har gjort havbunden til en enorm legeplads for drengene. 

(Billede 1 i serie på 8)

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

Oscar Scott Carl/freelance

DRENGENE PÅ FJELDVEJ: Drengene i sofaen. Poul, Siiva og Malik spiller på deres telefoner. De slapper af efter dagens rengøring af huset. Det er sommerferie, og drengene nyder den ekstra fritid. Normalt er dagene fyldt ud med gøremål, skole eller motion. Når det ikke er sommerferie er hverdagen ofte fyldt ud med en meget stram plan, hvor både pligter og motion er faste rammer for drengene. De faste rammer skal skabe en form for tryghed for dem.

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

DRENGENE PÅ FJELDVEJ: Fyldt nøglehul. Trinene er tunge på linoleumsgulvet. Klokken er 7.08 og drengene er lige blevet vækket til morgenrutinen: En løbetur rundt i Nuuk. Malik er i dårligt humør denne morgen. Det ender i en konflikt med den nye medarbejder Maligiaq. Konflikterne er en del af hverdagen i huset, og er også grunden til, at alle nøglehuller i huset er fyldt ud med papir. De voksne medarbejdere skal altid kunne få adgang til alle rum i huset, hvis det er nødvendigt.

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

DRENGENE PÅ FJELDVEJ:Aksel spiser pandekager. Aksel sidder ved spisebordet og drysser sukker på sine pandekager. Han flyttede ind i vinteren 2020 og er den nyeste dreng i huset. Når der kommer en ny dreng, er der ofte flere konflikter i huset. Den nye tester medarbejdernes grænser af. Det tager tid at opbygge et tillidsfuldt forhold til de voksne, da voksne tidligere i drengenes liv ofte ikke har været nogen, man kunne stole på.

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

DRENGENE PÅ FJELDVEJ: Aksel og Malik på taget. Huset på Fjeldvej ligger med udsigt over Nuuks bymidte. Drengene kan spejde mod skolen, hvor fire af de fem drenge går. Malik og Aksel leger på taget. Her er der god udsigt, og de kan holde øje med vejen, der går op til det rød- og hvidmalede hus. De venter spændt på besøg fra nogle piger fra deres skole og fniser mere end vanligt. 

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

DRENGENE PÅ FJELDVEJ: Poul og Siiva. Siiva kryber ind under Pouls myggenet. Han har glemt sit eget, og har brug for en pause i armene fra at vifte myggene væk. Poul og Siiva er som brødre, fortæller en af medarbejderne. De forstår hinanden på en måde, andre ikke gør.

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

DRENGENE PÅ FJELDVEJ: Pouls skygge. Poul ser sin skygge på væggen og poserer så bredt han kan. Spænder musklerne til det maksimale. Hormonerne bobler i alle drengene. De er teenagere med alt hvad det indebærer. En stor del af hverdagen i huset bruges til at klargøre drengene til voksenlivets udfordringer. Og uvisheden der følger med den. Lige nu kan drengene bo i huset til de er 18 år. Herefter skal de stå på egne ben.

Årets reportage, Danmark (vinder) (serie)

DRENGENE PÅ FJELDVEJ: Drengene på jagttur. Klokken er seks om morgenen og drengene er sammen med medarbejderne Maligiaq og Anninguaq på vej tilbage til lejrpladsen efter årets første jagttur. Det blev til to rensdyr. Drengene skiftes til at bære. Det er en vigtig læring, at man kun skyder det, man kan bære med hjem. Anninguaq og Maligiaq vækkede drengene kl. 22 aftenen forinden, og de har været afsted hele natten. Det har været en lang og kold nat og drengene er trætte. Men herude blandt spidse fjelde, hvor myggene er mange og blåbærbuskene gemmer sig i lyngen, føler drengene sig hjemme.

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Joachim Ladefoged/Morgenavisen Jyllands-Posten

BANDITTEN AF SØENS FOLK – SØMANDEN HENRY OG DEN SELVVALGTE ENSOMHED:  Den 84-årige gamle sømand Henry bor alene i et lille bitte hus, han er eneboer. Han kalder sig selv for banditten af søens folk. Han elsker at snakke, og vil helst bare have at de få der kigger forbi hos ham bare lytter, han har dog sine tre katte til at holde sig med selskab. Udenfor ligner det lidt en losseplads, det samme indenfor. Han er dårligt gående og det meste af dagen sidder han i sin udtjente lænestol ved siden af brændeovnen og hører radio. 

(Billede 1 i serie på 5)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Joachim Ladefoged/Morgenavisen Jyllands-Posten

BANDITTEN AF SØENS FOLK – SØMANDEN HENRY OG DEN SELVVALGTE ENSOMHED:Lænestolen er det faste tilholdssted især om vinteren, og det er for koldt udenfor. Her holder han sig varm fra kakkelovnen, og her kan han også lige stege en bøf, hvis hans ven Bo har været forbi med noget kød.

(Billede 2 i serie på 5)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Joachim Ladefoged/Morgenavisen Jyllands-Posten

BANDITTEN AF SØENS FOLK – SØMANDEN HENRY OG DEN SELVVALGTE ENSOMHED:Han vil rigtig gerne have besøg, men helst ikke for længe ad gangen, og slet ikke hvis man stiller for mange spørgsmål. Det bedste er, hvis man bare lytter.

(Billede 3 i serie på 5)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Joachim Ladefoged/Morgenavisen Jyllands-Posten

Han har tre katte, der holder ham med selskab og holder rotterne væk. Kommunen har sagt, at han ikke må have alt for meget madaffald liggende og flyde, for det tiltrækker rotter. “Men jeg har jo kattene,” siger han.

(Billede 4 i serie på 5)

Årets reportage, Danmark (2. pris) (serie)

Joachim Ladefoged/Morgenavisen Jyllands-Posten

BANDITTEN AF SØENS FOLK – SØMANDEN HENRY OG DEN SELVVALGTE ENSOMHED: Lyset fra fjernsynet. Det meste af dagen sidder han i sin stol indenfor, udenfor hvis vejret er godt. Hen på aftenen lukker han sin dør og ser fjernsyn, han har tre af dem til at stå for enden af sin hospitalsseng, men det er vist kun et af dem, der virker. 

(Billede 5 i serie på 5)

Årets reportage, Udland (vinder)

Oscar Scott Carl/freelance

SCOTT’S HOUSE: Marty spørger, hvor gammel jeg er. 26, svarer jeg. Så spørger hun, om jeg er gift. Jeg svarer, nej. Der bliver stille i rummet. Som om hun overvejer, hvad hun skal sige. Pludselig udbryder hun “I’m too old for you.” Vi griner højlydt. Jeg siger til Marty, at jeg faktisk også har en kæreste. Marty svarer prompte: “I could easily take her out!” Vi griner igen. Marty er i Scott’s House i to uger. Hendes datter har brug for en pause i pasningen. Hun har passet Marty de sidste to år, siden hun fik et hjerteanfald. Scott’s House hjælper med at aflaste. Scott’s house er et hospice grundlagt af min farmor i frustration over det amerikanske sundhedssystem. Det er et gratis hospice for mennesker, som har brug for pleje 24 timer i døgnet i slutningen af deres liv. 

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Mads Nissen/Politiken

NATALIAS KRIG FOR UKRAINE: I høje hæle rejser den 44-årige businesskvinde, og mor til to, Natalia Voronkova, rundt i sit elskede Ukraine. Fra ministerkontorer til mudrede skyttegrave. Hendes NGO lærer soldater førstehjælp og leverer forsyninger, når hæren er tung og bureaukratisk. Og fra fodsoldaterne i skyttegravene indsamles usminket information som viderebringes til Kiev. Så krigen kan vindes. Intet sted er spændingen mellem øst og vest mere tydelige end langs frontlinjen, der adskiller Ukraine fra de russisk-støttede separatister i landets østlige Donbass-region. Mere end 13.000 mennesker har mistet livet. Natalia Voronkova får en hjælpende hånd af sergenten Kyryl under hendes besøg i frontlinjebyen Pisky, som ligger i udkan- ten af Donetsk – højborgen for de russisk støttede separatister. Den tidligere ferieby står nu total smadret tilbage, og ikke et eneste hus i byen er uberørt. Bagved Natalia ses ruinerne af en tidligere skole. Hun laver opslag til de sociale medier fra byen, og beder folk om forplejninger til soldaterne. Imens fortsætter kampene i baggrunden. Trods våbenhvilen er der angreb med mortergranater eller fra snigskytter hver evigt eneste dag, beretter de ukrainske soldater. 

(Billede 1 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Mads Nissen/Politiken

NATALIAS KRIG FOR UKRAINE: En hjørnesten i Natalia Voronkovas frivillige arbejde er at træne kampsoldater i taktisk førstehjælp. I skyttegravene, på deres positioner eller hvor hun nu møder dem, samler hun straks en gruppe og starter rollespil, der ligner virkelige situationer. Træningen er tiltrængt, da de fleste af soldaterne har ringe viden eller næsten helt har glemt, hvad de skal gøre, hvis de selv eller en kammerat bliver såret. Soldaterne kan være ærekære overfor den hårde kritik, men Natalias humor og afvæbnende facon får medlemmerne af den 24. Brigade til at sænke paraderne. 

(Billede 2 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Mads Nissen/Politiken

NATALIAS KRIG FOR UKRAINE: Ukrainske ingeniører har samlet granater, miner og andre krigsgenstande i et uofficielt museum, som de bruger til at lære soldater og civile om de mange farer, der lurer derude. Ingeniørerne ønsker, at Natalia, via sine mange kanaler, spreder advarslerne om en ny type landmine som separatisterne er begyndt at bruge. Her holder hun en afmonteret håndgranat i hånden. “I modsætning til mange andre ukrainske kvinder ...,” forklarer Natalia Voronkova “... er jeg slet ikke fascineret af våben. De siger mig absolut ingenting. Jeg elsker mine børn, mine cigaretter og mine kjoler.” 

(Billede 3 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Mads Nissen/Politiken

NATALIAS KRIG FOR UKRAINE: Med fjenden liggende blot 200 meter forude, skal Victor på 20 år være på konstant vagt. De mange pro-russiske snigskytter gemmer sig i buskadset. Og selvom sommeren hænger i luften, kan mortergranaterne pludselig regne ned over Victor og kammeraterne. Ifølge Victor skyder de selv kun tilbage i selvforsvar, men uafhængige observatører melder om konstante brud på våbenhvilen fra begge sider. Militært er situationen i dødvande – skyttegravene flytter sig minimalt. Det kan dog pludselig ændre sig. Rusland optrapper i øjeblikket med omkring 100.000 soldater langs grænsen. 

(Billede 4 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Mads Nissen/Politiken

NATALIAS KRIG FOR UKRAINE: Gennem et periskop kan man ane en aktiv militærposition, hvor de russisk støttede separatister holder stand. De to fjender ligger blot et par hundrede meter fra hinanden her i markerne omkring byen Krasnotiorivke. Mere end noget andet frygter ukrainerne snigskytterne, ifølge soldaterne her, kommer der fra tid til anden busser med kadetter fra de russiske snigskytte- skoler til deres område, hvor de træner og tager deres eksamener i den virkelige krig.

(Billede 5 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Mads Nissen/Politiken

NATALIAS KRIG FOR UKRAINE: I en skyttegrav et stykke fra frontlinjen træner Natalia Voronkovas førstehjælp med en gruppe soldater, der ikke lever helt op til hendes forventninger. Natalias organisation ‘Volonterska Sotnya Dobrovolya’ underviser i førstehjælp, indsamler penge, mad, tøj og meget, meget mere, foruden alt deres politiske arbejde. De mange frivillige har fra starten været en helt uundværlige del af ukrainernes krigsføresel. Fra bedstemødre, der bager brød til soldaterne, og unge mænd, der melder sig til fronten, til Natalia, der med stor iver forsøger at løfte stederne, hvor det gamle system fejler. 

(Billede 6 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Mads Nissen/Politiken

NATALIAS KRIG FOR UKRAINE: En af Natalias bedste venner, Andriy Galuskchenko, blev dræbt i et baghold den 2. september 2015 på dette sted. Hun har købt blomster og cigaretter til ham, og hun tænder stearinlys. Tabet er stadig hårdt for hende, og hun tænker på, hvad der mon er gået gennem hans tanker de sidste minutter, før han blev dræbt. De var en gruppe på fire ukrainske soldater i en bil, da de først blev ramt af en vejsidebombe og derefter skudt på med en RPG og et håndvåben. Natalia mener, at de var blevet stukket af en korrupt ukrainsk kollega. Mere end 13.000 mennesker har allerede mistet livet i konflikten. 

(Billede 7 i serie på 8)

Årets reportage, Udland (2. pris) (serie)

Mads Nissen/Politiken

NATALIAS KRIG FOR UKRAINE: Klokken har passeret midnat. Endelig, efter 16 timers kørsel på hullede grusveje kan Natalia Voronkova, 44 år, nu omsider tage sin make-up af. Børste tænder og gå til ro på militærbasen i byen Avdiivka. Ikke siden 2014 har hun gået i jeans, og det er et statement for hende at insistere på at bære sine lange kjoler og høje hæle, selv når hun går i skyttegravene. Hun mener, at det bringer et budskab om normalitet til de ukrainske soldater. Det opmuntrer dem til ikke at give op – hvis hun kan gå her i det outfit – kan de måske også finde styrken til at fortsætte kampen under de hårde vilkår.

(Billede 8 i serie på 8)

Årets danske hverdagsbillede (vinder)

Sigrid Nygaard/Dagbladet Information

 NICOLAI, STORM, MARTIN – OG EN RUGEMOR I COLUMBIA: Fem år efter at de traf beslutningen om at få et barn med hjælp fra en rugemor, har Martin og Nicolai Køster Rimvall endelig hentet deres søn Storm i Colombia. Beslutningen om at få et barn med en rugemor har været langvarig og krævet mange overvejelser. Stadig flere barnløse par stifter familie ved hjælp af en rugemor. Men kommercielt rugemoderskab er ulovligt i Danmark, så parrene må bruge udenlandske bureauer.

Årets danske hverdagsbillede (2. pris)

Rene Schütze/freelance

HVORDAN KUNNE DET SKE? Først kom braget. Så lød sirenerne. Nu er der stille. Betjente og en bilinspektør undersøger ulykkesstedet på Hovedvej 533 ved Gedsted i Nordjylland. Hvordan kunne det ske? På en helt lige landevej kører to biler frontalt sammen. En ældre mand bliver dræbt ved ulykken. Tre kvæstede transporteres til hospitalet. I løbet af få sekunder får flere familier deres hverdag forandret for evigt. For de efterladte vil denne sene eftermiddag den 1. maj 2021 altid kaste tunge skygger. 

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken 

HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB, OG HVAD EFTERLADER DET SIG? Det har vi sat fokus på ved at lade en række kvinder fortælle deres forskellige historier om voldtægter og seksuelle overgreb. Uanset overgrebets karakter er det ofte mange af de samme følelser, kvinderne sidder tilbage med. Følelser de ikke lige ryster af sig. Noget som de skal leve videre med, og som kan tage årevis at bearbejde. Vi er taget tilbage til stederne, hvor overgrebene fandt sted, og har i fællesskab lavet nogle billeder, som fortæller en historie om, hvad et seksuelt overgreb forårsager. Kvinderne har selv sat ord på billederne. Deres navne er ændret, så de forbliver anonyme. Line bliver voldtaget på en Tinder-date i sit hjem. Hun siger fra flere gange, men manden respekterer det ikke. Til sidst fryser hun og lader det ske. “Det traume, jeg har været udsat for, vil for evigt være en del af mig. Nok har jeg gået i terapi og sagt det højt, men jeg, som menneske, er defineret af min fortid. Billedet udtrykker så meget af, hvem jeg var, og hvem jeg ikke kan slippe. Svaghed, ensomhed, skam, tomheden og det at føle sig ødelagt. Jeg er stolt af mig selv, også selvom mange af disse følelser fra voldtægten forfølger mig endnu. Billedet viser det hele.” 

(Billede 1 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

 På vej hjem fra arbejde en efterårsaften trækker en mand Maja ind i et buskads overfor en boligblok. I halvanden time voldtager han hende med en kniv for halsen. Han siger, at han ved, hvor hun bor, og hvis hun nogensinde fortæller nogen om det, vil han slå hende ihjel. “Når jeg ser billedet af mig selv, får jeg en ubeskrivelig følelse indeni. Billedet viser noget af det hårdeste, jeg har, og vil opleve i mit liv. Det fortæller mere end tusind ord. Jeg får en følelse af vrede og skam, men samtidig, er jeg glad for at se, hvor langt jeg er nået siden. Det giver mig styrke til at kæmpe videre.”

(Billede 2 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder)

Jacob Ehrbahn /Politiken

HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB, OG HVAD EFTERLADER DET SIG? Til en fest i et forsamlingshus i Nordsjælland går Mia med en fyr ud på toilettet, da han bliver dårlig og har brug for hjælp. Hun husker ikke alt, men han låser båsen, kysser hende, rører ved hende og efterlader hende med sæd på sin nederdel, da han går tilbage til festen. ”Jeg følte mig som en krop, ikke en person. En genstand, der udelukkende var til for et andet menneskes instinktive behov og efterladt som affald. Når jeg ser billedet, føler jeg mig modig og stolt. Det viser en del af mit liv, som jeg har været meget skamfuld over, men jeg vil ikke leve mit liv i skam eller som offer.”

(Billede 3 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB, OG HVAD EFTERLADER DET SIG?  Liv er 15 år, da hun og en veninde mødes med to mænd, som veninden har mødt tidligere den sommer. Liv ender alene med en af mændene i hans bil på en p-plads i Hareskoven. Liv siger fra flere gange – hun har ikke lyst. Det ignorerer han og voldtager hende. “Jeg bliver rørt, når jeg ser billedet. Jeg tænker på mit yngre jeg, som har følt sig forkert og alene i verden. Jeg var magtesløs. Det var som et fængsel. Jeg tænker i paralleller, stor og lille. På billedet er jeg stor, fordi jeg har overvundet en frygt og er i en bearbejdningsproces. Dengang følte jeg mig meget lille, svag og ligegyldig.” (Billede 4 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB, OG HVAD EFTERLADER DET SIG? Ida bliver i timevis tilbageholdt i en lejlighed i det boligkompleks, hvor hun selv bor i Skanderborg. Hun prøver flere gange at flygte fra lejligheden. Gerningsmanden ender med at voldtage hende i kælderen under bolig- blokken, da det er blevet nat. Hun råber og skriger, men ingen kommer hende til undsætning. “Jeg kan genkende den følelse af at være fortabt, være opgivende, og den altoverskyggende udmattelse. Det var faktisk befriende at komme tilbage og få stedet afmystificeret. Jeg fik samlet en del af mig selv op, som jeg efterlod for 14 år siden.”

(Billede 5 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB, OG HVAD EFTERLADER DET SIG?Naja er taget på en sommer pop-up-camp i Nordjylland med nogle venner. De skal fejre ferien og feste igennem. Den sidste aften er hun blevet meget fuld og vågner op ved, at en fyr er oppe i hende. “Jeg bliver berørt, når jeg ser billedet. Det signalerer kraftigt, de følelser jeg havde efter overgrebet, og jeg får lyst til at hjælpe hende på billedet med at håndtere det her helt anderledes, end hvad hun gjorde dengang. Jeg kan genkende følelsen af at være alene, og skamme sig alene. Og have lyst til at gemme det væk og pakke det ind, som om det aldrig var sket.”

(Billede 6 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie)

Jacob Ehrbahn /Politiken

HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB, OG HVAD EFTERLADER DET SIG? Efter en bytur i Odense vågner Lea med en ubehagelig følelse og husker ikke, hvordan hun kom hjem. Da hun rejser sig, løber der sæd ned ad hendes ben. Hun er overbevist om, at nogen har puttet noget i hendes drink. “Billedet fanger den ensomhed, jeg i høj grad har følt, efter den aften. Jeg følte mig overladt til mig selv i den fortvivlelse og forvirring, der dominerende mine følelser efterfølgende. Jeg var bange for at række ud efter hjælp og lod meget i mit liv gå i stå i en lang periode. Nu har jeg har lært at tale om det og sætte ord på de tanker og følelser, der stadigvæk påvirker mig.”

(Billede 7 i serie på 8)

Årets åben klasse (vinder) (serie) 

Jacob Ehrbahn /Politiken

HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB, OG HVAD EFTERLADER DET SIG? Mette bliver væk fra sine venner på Roskilde Festival. Da hun leder efter dem på campingområdet, møder hun fem fyre. Et møde, der ender med, at hun bliver udsat for en gruppevoldtægt. Hun fortæller det efterfølgende ikke til nogen. Hun holder det for sig selv. Det er snart 30 år siden. “Billedet illustrerer den følelse af total isolation og ensomhed, som voldtægten gav mig. At være afskåret fra omverdenen og have lyst til at gemme mig men ikke kunne. Følelsen af at være fuldkommen eksponeret uden mulighed for at kunne trække sig væk eller finde tryghed.

(Billede 8 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Jens Hartmann Schmidt/freelance

 Under nedlukningen af Danmark har nye protestbevægelser vokset sig større end nogensinde før. Det har ført til voldelige konfrontationer og anholdelser af demonstranter. Forskere peger på, at pandemien har været med til at danne kløft mellem de yderste fløje og skabe yderligere splittelse mellem det etablerede samfund og systemkritikerne. Det er kommet dertil, hvor én ud af ni danskere tror, at der findes en hemmelig og organiseret global magtelite, som vil indføre en ny verdensorden. Den 6. februar 2021 samles hunderedvis af demonstranter foran Christiansborg. Med fyrværkeri, højtalere og fakler marcherer de gennem hovedstaden til slagsangen ‘Mette Ciao’. Men In Black-bevægelsen voksede sig stor under nedlukningen, og de har prøvet at ‘vække’ folket ved ugentlige demonstrationer. De tror, at regeringen overreagerer med faren ved covid-19 og vil fjerne demokratiets funktion under dække af pandemien.

(Billede 1 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Jens Hartmann Schmidt/freelance

 Adam Rugaard tror ikke på samfundet og de love danskerne lever efter. De er ifølge ham ikke skrevet efter den korrekte grammatik, og er derfor ugyldige. Ved at sende 10 breve til forskellige offentlige instanser – og ét til paven i rom, mener Adam, at han officielt har meldt sig ud af det danske samfund. Han er en af de cirka 400 danskere, som har erklæret sig suveræne og meldt sig ud af samfundet. “Det, jeg sidder med her, det er nøglen. Det er nøglen til, hvordan du slipper for at betale skat. Det er nøglen til, hvor- dan du slipper ud af fængsel. Det er nøglen til samfundet.” Mener han.

(Billede 2 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Jens Hartmann Schmidt/freelance

FRI OS FRA STATEN: I 2021 har Danmark fået et nyt politisk parti. Forfatningspartiet er stiftet af fire fremtrædende personer fra modstandskampen mod coronarestriktioner. Flemming Blicher er som formand for Forfatningspartiet ikke i tvivl om, at de etablerede politikere har et narrativ og en agenda, som folket ikke kender til. Partiet vil erstatte grundloven med en ny forfatning, da de mener, at grundloven lyver for danskerne. “Vi har en fortælling med Grundloven om, at vi har en tredeling af magten. Det er ikke sådan, at det egentlig hænger sammen. Magten er centreret omkring Dronningen.”

(Billede 3 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Jens Hartmann Schmidt/freelance

FRI OS FRA STATEN:“Jeg trækker håndbremsen og siger: ‘Nej tak!’ Jeg vil gerne betale til et fællesskab, men jeg vil ikke betale til et fællesskab, der undertrykker. Jeg vil ikke betale til krige og ulighed. – Jeg brændte mine regnskaber af i 2019. Alle fakturaer, kvitteringer – simpelthen alt.” Fortæller Trine Bech. Hun driver til dagligt permakulturlandbruget Spirelyst lidt uden for Nibe. Gennem de sidste mange år har Trine mistet troen på, at systemet arbejdede for borgerne, og hun valgte derfor at tage konsekvensen og melde sig ud af alle fællesskaber, der kræver betaling – herunder staten.

(Billede 4 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Jens Hartmann Schmidt/freelance

 I 2021 har Danmark fået et nyt politisk parti. Forfatningspartiet er stiftet af fire fremtrædende personer. Det mest voldsomme sammen- stød mellem demonstranter og politi fandt sted blot tre dage efter stormløbet mod Capitol Hill i Washington D.C. Den 9. januar 2021 prøvede en uanmeldt demonstration at bevæge sig mod Christiansborg, hvilket udviklede sig til tumult med politiet. Undervejs i protesterne har flere grupperinger sluttet sig til. Og det har bekymret politiet, der er mødt talstærkt op til samtlige demonstrationer.

(Billede 5 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Jens Hartmann Schmidt/freelance

Ali Sufi er under nedlukningen blevet et af ansigterne bag Men In Black. Han betegner sig selv som fuldtidsaktivist og kæmper for folkets frihed. Han oplever en stigende stigmatisering af protestbevægelserne. “Det er sygt, at kritik af så fundamentale indgreb i friheden bliver genstand for udskamning af folk, der har en anden politisk hold- ning.” Siger han og fortsætter: “Jeg frygter, at der bliver mere af den her magtanvendelse i fremtiden. At de har muligheden for at lukke ned og bestemme i sådan en grad, som de gør nu. Men det er vel allerede ved at blive normalen.”

(Billede 6 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris) (serie)

Jens Hartmann Schmidt/freelance

 En undersøgelse fra Reuters viser at tilliden til medierne er faldet markant under den første nedlukning. Samtidig er tilliden til regeringens håndtering af coronakrisen ifølge forskningsprojektet HOPE dalende og bekymringen for demokratiet i Danmark er stigende. Flere eksperter peger på, at stigmatiseringen af protestbevægelsen i medierne kun bidrager til yderligere splittelse og radikalisering. En undersøgelse foretaget for Zetland viser, at én ud af ni danskere tror, vi bliver styret af en hemmelig elite.

(Billede 7 i serie på 8)

Årets åben klasse (2. pris)  (serie)

Jens Hartmann Schmidt/freelance

 FRI OS FRA STATEN: Jacob Hoedeman har valgt at gå mod strømmen. Han er kritisk over for, at vi bare skal følge det, som samfundet siger, vi skal. Han stiller spørgsmål ved, om den her måde at styre et samfund på, overhovedet er den rigtige. “Det er lidt en illusion, at vi lever i et folkestyre. For det er jo egentlig bare pengene og magten, som styrer det hele. Politikerne tilgodeser hele tiden de store firmaer, så de kan skabe jobs og vækst. Der er meget få mennesker, som bestemmer rigtig meget. De bestemmer mere og mere, hvad du og jeg skal gøre, og hvordan du skal leve dit liv,”mener Jacob.

(Billede 8 i serie på 8)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance 

MYSTERIET JØRGEN: Som fotograf, vil jeg ikke tvivle et sekund på, at jeg havde æren af at fotografere en legende. Jørgen? Han snød døden. Mange gange. Men han gjorde det ikke alene. Læger, sygeplejersker og bostøtter var en kæmpe hjælp gennem årene. De reddede ham – igen og igen. Jørgen burde for længst være død – alderen, utallige sygdomme og et 40 år langt stofmisbrug taget i betragtning. Jeg elskede at fotografere ham, fra vores første møde til det sidste. Han var en videnskabsmand i narkotika. Freud i misbrugsverdenen. Satans favorit. Et sofistikeret mindset og et udadvendt væsen. En fuldkommen karakter. Jørgen Pedersen, 56 år, kalder sit liv ‘Det himmelske helvede’. Heroinen er himlen, helvede er at mangle den. Jørgen har været en fast del af narkomiljøet i Aarhus, siden han som teenager flyttede til byen og blev fascineret af heroinens rus. I dag kommer han dagligt på Heroinklinikken i Aarhus, som stilles til rådighed af Center for Misbrugsbehandling. Her får han, ud over to daglige fix heroin, hjælp til sit helbred og praktiske forhold ligesom 19 andre af byens heroinmisbrugere. (Billede 1 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: April 2016. Jørgen klargøre et fix i sin lejlighed i Aarhus. Han elsker kunst. “Når jeg dagdrøm- mer, handler det altid om rigdom. Jeg er fascineret af penge. Dengang det virkelig kørte for mig og Ole, manglede vi virkelig ikke noget. Vi gik i Ralph Lauren og Lacoste, spiste altid ude, og vi tog taxa, hver gang vi skulle ud ad døren,” siger Jørgen.

(Billede 2 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN:På vej til sit morgen-fix, krydser Jørgen et fodgængerfelt for rødt lys, lige foran en politivogn. Han ender i håndjern. “Der blev taget hårdt fat i ham,” siger en socialpædagog. Først røg han i detentionen, og senere var han på skadestuen, fordi hans skulder gjorde ondt. Dagen efter er Jørgen stadig i smerter. 

(Billede 3 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN:: Jørgen laver en positur på sin hospitalsstue. Det er hans sidste dag på Skejby Sygehus i sommeren 2016. Han var indlagt i syv uger. Jørgens liv og hverdag er styret af en konstant jagt efter kokain og heroin, alligevel er han en overlever. “Jeg har altid været god til at dosere, få spist mad, være social og generelt have en rytme,” siger Jørgen. 

(Billede 4 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: Jørgens udstoppede kolibri. En kolibri søger ofte en blomst kaldet ‘Bird of Paradise’. Fuglen suger nektar ud, blomsteressensen, med sit tynde, lange næb. Jørgens mission er, at han vil gøre alt for, at hans mor, Inger, ikke skal opleve endnu en søn gå bort før hende, som for 10 år siden, da Jørgens bror, Ole, døde.

(Billede 5 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN:Jørgen (th) og hans afdøde bror, Ole (tv), på et gammelt fotografi fra et familiealbum hos deres mor. De to brødre var altid sammen. Jørgen og Ole havde deres storhedstid i 80’erne, hvor de langede ‘dope’ over disken. De tog til Holland, hentede heroin og solgte det videre i Danmark. Broderen var Jørgens bedste ven og en klog fyr, der nåede at gennemføre sin teologiuddannelse samtidig med, at han og Jørgen solgte heroin. Siden Ole gik bort til en leversygdom i 2012, har Jørgen set sig selv som en ‘lonely cowboy’. 

(Billede 6 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: Birgitte, 62 år, og Jørgen har været væk fra hinanden i seks år, men i foråret 2018 fandt de vejen tilbage til et kærligt venskab. Kærester vil de ikke helt kalde sig. Før pausen havde Birgitte og Jørgen været sammen i 25 år. Birgitte er også misbruger, og da hun og Jørgen var rigtige kærester, tjente hun penge som prostitueret, mens Jørgen tjente som pusher. “It’s a miracle, another miracle.” Roger Waters blæser ud af højtalerne, mens Jørgen synger med. 

(Billede 7 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: Forleden nat faldt Jørgens mor, Inger, igen ud ad sengen og slog ryggen. Jørgen støtter Inger i hendes køkken. Hun er i smerter. Ingers helbred er blevet drastisk forværret i år 2018. “Jeg kan slet ikke klare tanken om, at min mor skulle gå bort. Det kan jeg slet ikke holde ud,” siger Jørgen. Inger er det vigtigste menneske i Jørgens liv. Engang besøgte han hende hver søndag, men nu er det kun hver anden eller tredje. Besøgene hos Inger i den fredelige provinsby Malling er blevet færre, da både Ingers og Jørgens helbred ikke kan holde til de hyppige besøg. 

(Billede 8 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: Marts 2018. Jørgen har lige udskrevet sig selv fra Aarhus Universitetshospital, hvor han har været indlagt hele weekenden. Nu er han på vej hjem. Hans ben var vokset til dobbelt størrelse på grund af en infektion. Han elsker at svinge sin stok, når forbipasserende ser på. “Jeg vil lave en playliste til min begravelse med titlen ‘Highway to Hell’.” Jørgen har været indlagt så mange gange, at han efterhånden kender sygeplejerskerne godt og omvendt – særligt på Afsnit Q for infektionssygdomme. 

(Billede 9 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: Jørgen er klædt godt på, klar til at deltage i folkeskolereunion, som finder sted hvert femte år. Han gennemførte aldrig nogen uddannelse, men personalet på heroinklinikken, som hjælper ham med hans helbred og afhængighed, kalder ham stadig den kloge fyr. “Han er en meget dannet mand,” siger Thorleif, Jørgens ven fra folkeskolen, som han har holdt kontakten med lige siden. 

(Billede 10 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: “Jørgen, tal til mig!,” siger Inger frustreret. Jørgen falder i søvn, ligegyldigt om han sidder ved spisebordet eller i sofaen. Jørgen er på et af sine mange søndagsbesøg hos sin mor. Han er udmattet og har brug for en lur. Hver gang Jørgen besøger sin mor, barberer han sig, tager et bad og iklæder sig sin blomstrede badekåbe. Han tjekker fodboldresultaterne på tekst-tv, og hvis Jørgen er for træt til at tage hjem med bussen til Aarhus om aftenen, så sover han på sit gamle værelse.

(Billede 11 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: Juli 2021. Jørgen, 61 år, trøstes af Birgitte. Han har netop fået konstateret kræft i leveren. Lægerne kan ikke fjerne hans tumor på grund af hans nuværende helbred. De er bange for, at en operation kun vil forværre hans tilstand. Han har allerede en leversygdom. “Lægerne siger, at jeg kun har to, seks eller 12 måneder tilbage at leve i. De kan ikke sige præcist hvor længe. Alligevel, kan jeg stadig mærke livsgnisten i mig. Jeg er klar til at kæmpe! Jeg føler ikke, at jeg er ved at dø,” siger Jørgen. 

(Billede 12 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: “Jeg vil ikke dø. Det er så uretfærdigt. Jeg tænker kun på min mor,” siger Jørgen. Han græder i slutningen af hver sætning. Jørgen har tabt sig alt for meget den sidste måned og er blevet indlagt på Aarhus Universitethospital. Han er bange for at falde i søvn og aldrig vågne igen. Hans lever kan ikke gendanne sig selv ordentligt, fordi den både er plaget af hans leversygdom og tumoren. Jørgen er ultimativt bekymret for, at hans mor skal opleve endnu en søn dø. Hun er hans nærmeste. De to havde ikke en ordentlig jul sidste år pga. corona. “Hvor der handles, der spilles. Jeg vil holde til jul,” siger Jørgen. 

(Billede 13 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: Birgitte og Jørgen har kendt hinanden i 36 år. “Jeg er konstant bekymret for dig,” siger Birgitte. 

(Billede 14 i serie på 15)

Årets long term project (serie)

Mikkel Hørlyck/freelance

MYSTERIET JØRGEN: Jørgen ligger død på Aarhus Universitetshospitals kapel i Skejby. Han ønskede, at hans engel skulle lægges på hans bryst på hans vej til himlen. Hans mor, Inger, besøgte ham den 4. september 2021. Pludselig, så skinnede solen ind på Jørgens hospitalværelse, og Inger begyndte at synge ‘I østen stiger solen op’. Jørgen fandt styrke og gejst. Han sang med hende. Efter Ingers besøg faldt Jørgen i søvn. Han vågnede aldrig igen. “Han var et smukt, klogt og udholdende menneske. Hans vilje var af stål, ligesom hans mors,” siger Kerstin, sygeplejerske, som har kendt Jørgen i mange år. Seks uger efter Jørgens dødsfald, døde hans mor, Inger. 

(Billede 15 i serie på 15)

Der er visse personer som indeholder flere facetter & historier end normalen. Det er disse ansigter som nok altid vil være brændt fast i vores hukommelse. Ansigter som gennem årtier har vugget den danske folkesjæl - og uden nærmere eftertanke er blevet en institution i den danske kulturarv. Efter fire årtier stopper en af landets fineste & dygtigste skuespillere med at lave Cirkus Revy. Toppen af Bakken er nået og udsigten skal for en stund nydes… Tak for oplevelserne Ulf, og tak fordi vi lever i en tid, hvor en konge også kan være en dronning…